Member Login

Lost your password?

Registration is closed

Sorry, you are not allowed to register by yourself on this site!


Charterrejser til Mallorca

Intet rejsemål i Europa er mere klassisk end dejlige Mallorca. Danskere er valfartet til den lille ø i Middelhavet siden starten af 60′erne, og siden har Mallorca oplevet op- og nedture, i takt med efterspørgslen efter charterrejser. I de senere år har Mallorca genopfundet sig selv som destination, og boligerne på øen er steget kraftigt i værdi.

Også de danske rejsebureauer mærker en øget efterspørgsel efter charterrejser til Mallorca, ikke mindst fra turister, som har været på øen for år tilbage, og som ønsker at genopleve den rå skønhed og det milde klima.

Intet er så fasttømret i erindringen som de klassiske grisefester, som hører Mallorca til, og det kan man naturligvis stadig opleve. På hotelsiden er Mallorca blevet kraftigt opgraderet i de seneste år, og domineres nu af store resorts, hvor der er god plads til familien, og hvor man kan opholde sig under hele ferien, hvis man har lyst – naturligvis med All Inklusive, hvor alt er betalt hjemmefra.

Men Mallorca er også stedet, hvor man kan tage få nogle skønne udflugter til lands og til vands. Havet er lækkert at bade i, og der er nok af seværdigheder, som fx. de legendariske drypstenshuler. Mallorca er desuden en del af Illes Ballears – De Balleariske Øer – som udover Mallorca også indbefatter andre, kendte rejsemål som fx. Ibiza og Menorca. Øerne markedsfører sig samlet, og er under ét et toptunet ferieparadis, som hvert år modtager millioner af turister, særligt fra Nordeuropa. Det er muligt at sejle fra ø til ø, hvis man ønsker at tage ud på egen hånd, og det er relativt problemfrit at komme rundt med offentlig transport.

Overvejer I charterrejser til Mallorca, så book i god tid, særligt hvis I vil afsted i højsæsonen, som omfatter hele juli, påsken, samt for danskernes vedkommende uge 42 (efterårsferien) og enkelte uger omkring diverse helligdage i foråret. I hele sommerperioden flyver der fly fra Billund og Kastrup stort set hver dag, ligesom man kan komme afsted fra Århus/Tirstrup og Aalborg Lufthavn – alt med charterfly.

På Mallorca kan man desuden se live fodbold på højeste niveau, ved at købe billet til hjemmekampe med RSC Mallorca, hvor Michael Laudrup netop er blevet cheftræner. Vær dog opmærksom på, at kampe i Spanien som udgangspunkt fastsættes til søndag aften, men det endelige tidspunkt afgøres først af TV ca. 14 dage før kampen. Det er ofte muligt at købe billet på stedet, bortset fra, når Real Madrid og Barcelona kommer på besøg.

Tags: , , , , ,

Comments are closed.